Baz Luhrman laver The Get Down for Netflix

Netflix har meget travlt med at opruste i øjeblikket. Det går godt for tjenesten, der uden sammenligning er den største i verden. Deres strategi for at blive ved med at være den førende streamingtjeneste lader til at være – nyt nyt nyt.

I hvert fald har de gang i utrolig mange nye originale serier. Den store succes med at lave deres egne serier startede med serier som House of Cards og Orange is the New Black, og i stedet for udelukkende at lave nye sæsoner af dem, satser Netflix langt bredere.

Der har for kort tid siden været premiere på Marco Polo, om et par dage rammer første afsnit af Better Call Saul, der er en spin-off af den populære Breaking Bad. Tidligere har Netflix annonceret, at de forventede i gennemsnit at komme med en nye serie om måneden, og det er da også netop kommet frem, at de har en serie på vej baseret på Nintendo spillet The Legend of Zelda.

Nu er der så kommet forlydender om endnu en serie. Baz Luhrman skal nemlig stå bag en ny musical serie, der handler om hvordan hip hop opstod i Bronx i 70’erne. Serien har fået navnet The Get Down. Det kan godt være, at den australske instruktør ikke har så meget erfaring med hverken erfaring eller tv-serier, men med musical er han ikke helt uprøvet. I 2001 stod han nemlig bag den Oscar vindende Moulin Rouge.

Serien kommer til at bestå af 13 afsnit, hvor Luhrman skal instruere de to første og det sidste afsnit. Selvom der endnu er lang tid til serien får premiere (endnu ukendt dato), er der allerede kommet en teaser til den.

leave a reply