Bedste Netflix serier til det kølige efterår

Bedste Netflix serier til det kølige efterår

Kender du det, når du sidder med vennerne, og de taler om en serie, som du ikke har set? Der er en række af serier på Netflix, som du simpelthen må se. I denne artikel kan du læse om de bedste serier på Netflix, som alle taler om.

Alle taler om Narcos

Narcos er en populær TV-serie, som du kan streame på Netflix. Serien er så populær, at den endda er blevet brugt som inspiration til spilleautomater på diverse online casinoer. Hvis du ønsker at spille spil som Narcos, så kan du finde en lang liste af tilbud med gratis spins, hvor du ikke behøver at indbetale, og herefter lade spillet gå i gang.

Narcos er en amerikansk krimiserie, som fik premiere tilbage i 2015. De to første sæsoner af serien handler om den colombianske narkobaron ved navn Pablo Escobar, og der findes også en tredje sæson, men vi vil ikke give nogle spoilers.

Pablo Escobar gik fra at være en fattig bondedreng til en kokain konge, da han voksede op i 50’erne i Colombia. Escobar ville ud af fattigdommen – koste hvad det ville, og det kan du følge i serien på Netflix.

The Rain – Den første danske Netflix serie

Har du endnu ikke set The Rain? Så er det på tide at tjekke den første danske Netflix serie. For nylig fik den tredje og sidste sæson af den danske Netflix-serie præmiere.

Der er tale om en sci-fi serie, hvor vi følger de to søskende Simone (Alba August) og Rasmus (Lucas Lynggaard Tønnesen), som kæmper for overlevelse i Danmark efter regn med dødelig virus har spredt sig ud over landet.

Som dansker er man næsten nødt til at se ”The Rain”, da det er en dansk serie, og du vil sikkert nyde at se en serie, som er filmet i Danmark.

Papirhuset – Casa de Papel

En anden imponerende Netflix-original serie er Papirhuset, som er en spansk serie med den originale titel ”Casa de Papel”. Papirhuset er en spændingsfyldt serie, hvor vi følger El Profesor (Álvaro Morte), som planlægger at røve intet mindre end den spanske nationalbank i hjertet af Madrid.

Der er fire sæsoner af Papirhuset, og de er alle sammen tilgængelige på Netflix. Du bliver sikkert bidt af serien og vil kunne indhente det ”fortabte” i løbet af ingen tid. Når du har set alle fire sæsoner, kan du herefter vente i spænding på den femte sæson.

Som dansker er det endnu mere spændende at se frem til den kommende sæson. Tidligere på året kunne det nemlig afsløres, at den populære spanske Netflix serie filmede på Nyhavn i København.

Black Mirror er på alles læber

Black Mirror er en prisvindende serie på Netflix, som blandt andet har vundet et hav af Emmy Awards. Der er 23 Black Mirror afsnit i sci-fi-thriller hittet, som har tryllebundet os i løbet af fire forskellige sæsoner.

Det er den britiske satiriker, Charlie Brookers, som står bag den populære science fiction serie, som fik premiere tilbage i 2011 på den britiske Channel 4. I dag kan du altså også streame den på Netflix.

Stranger Things med lækre firser vibes

En anden populær serie på Netflix er Stranger Things. Du kan indtil videre nyde tre sæsoner af Stranger Things, som følger dagligdagen en række teenagere i Hawkins i Indiana i 1983.

Helt præcist er der tale om de fire bedste venner ved navn Dustin, Lucas, Mike og Will, som bruger timevis på at spille Dungeons & Dragons i Mikes kælder. En dag forsvinder Will, og herefter tager livet en uventet drejning for drengene og resten af befolkningen i Hawkins. Du kan udforske de tre første sæsoner af Stranger Things på Netflix, og der er også en fjerde sæson på vej.

Skriv en kommentar