Better Call Saul satte rekord

I går var der premiere på Breaking Bad spin-off serien Better Call Saul, der som navnet antyder det, handler om Saul Goodman, eller som han hedder indtil videre James McGill.

Serien har haft en fantastisk modtagelse, og der er mange der er ude og rose serien, og allerede kalder den bedre end Breaking Bad, hvilket vi dog nok er nogle stykker der ikke er helt enige i. På IMDB er serien lige nu ratet til 9,5, så der er meget der tyder på, at mange er vilde med den.

En anden ting der tyder på dette er seertallene. Herhjemme kan Better Call Saul ses på Netflix, mens den i USA kører på kanalen AMC, og her kom den godt ud over stepperne. Serien satte med intet mindre end 6,9 millioner seere nemlig rekord, som den mest sete premiereafsnit nogensinde for en ny serie i den voksne målgruppen (mellem 18-49).

Det er naturligvis gode nyheder for AMC, der allerede har annonceret, at der kommer en sæson to af serien. Hvor mange der så med på Netflix vides naturligvis ikke, da Netflix ikke gør disse tal officielle, men mon ikke de er tilfredse. Som en (irriterende) sjældenhed, så kan man ikke se hele sæsonen på en gang, som man normalt kan på Netflix, i stedet må man følge HBO formen og det gængse tv medie og vente med et afsnit en uge ad gangen.

 

Skriv en kommentar