Boardwalk Empire film kan være på vej

I oktober sidste år blev det sidste afsnit af sæson 5 af Boardwalk Empire med Steve Buscemi i hovedrollen vist på HBO. Det var samtidig det sidste afsnit i serien, der stoppede efter fem sæsoner.

Det er dog ikke sikkert, at det er endeligt farvel til Nucky, Al Capone, Lucky Luciano og alle de andre. I hvert fald ikke hvis det står til Mark Wahlberg. Han er nemlig blandt filmens producere, sammen med Martin Scorsese, og Wahlberg er meget opsat på en lave en film, der sætter et punktum for den populære serie.

Står det til Wahlberg, bliver det endda Martin Scorsese, der skal side i instruktørstolen og lave filmen. Det ville da på en måde også være en helt naturlig afslutning, da Scorsese også instruerede det første afsnit af serien tilbage i 2010.

Hvorvidt det rent faktisk bliver til noget, vil tiden naturligvis vise. Mark Wahlberg er som bekendt også en af producerne bag Entourage, der også kørte på HBO, og netop Entourage får til sommer en filmudgave, så Wahlberg har altså en vis portion erfaring med netop at lave en HBO serie til en film.

Hvorvidt Entourage bliver en publikumssucces vil vise sig til sommer, når filmen har premiere.

leave a reply