De bedste politiserier i verden

Der er mange ting, der er lavet mange serier om. Blandt toppen af denne liste finder man helt sikkert advokater, læger og politi. Her har jeg valgt at ligge fokus på den sidste, og har forsøgt at sammensætte en sparsom top to over de bedste politiserier gennem tiderne, dog har jeg valgt at se bort fra Hill Street Blues, da den ligger så langt tilbage i hukommelsen, at jeg ikke kan huske om den ER god, eller jeg bare husker den som god. Derfor er den ikke med, selvom den nok burde have været det – så beklager for den.

En anden serie der ikke har fundet plads til listen er True Detective, en af årets absolut bedste serier, og forhåbentlig en serie man vil tænke tilbage på om 5-6 år og tænke, at det var en af ti’ernes bedste. Indtil videre har den dog kun bevist sig over en sæson og blot 8 afsnit – så det er lidt for tidligt at konkludere, at den som helhed hører til i toppen, selvom den første sæson uden tvivl gør – så igen beklager for den.

Generelt kan man sige, at der findes et utal af serier, og det ville ikke være voldsomt svært at lave en liste med de tyve bedste politiserier, eller de tredive eller måske fyrre. Det er ikke svært at øse ud af dem. Det er svært at begrænse sig. Man kunne nævne NYPD Blue, Miami Vice, Law and Order eller måske driste sig til at sige Dexter. Der masser af serier at tage af, men i min verden, er der generelt to serier der for alvor skiller sig ud fra mængden, to serier der ikke bare er blandt de bedste politiserier, men hører til med helt fremme blandt de bedste serier, der er lavet. Der er ikke en etter og en to’er – det kan jeg simpelthen ikke stille op, så her er de i vilkårlig rækkefølge.

The Shield:

shield

The Shield er en helt uhyggelig overset serie, jeg faldt selv først over den i år, selvom den første sæson havde premiere for mere end 12 år siden. Der er nok mange der har set den på Netflix, og er bladret hen over den, og til alle jer – stop op og gå i gang. Det er syv sæsoner i vanvittigt godt og lidt skræmmende selskab med Vic Mackey (Michael Chiklis) der leder et striketeam i den meget hårdt plagede bydel i Los Angeles ved navn Farmington. Mackey og hans striketeam er et muskelhold, der er på gadeniveau. De skyer ikke midler, for at fange dem de er efter. Samtidig er de dybt korrupte og har et mildest talt løst forhold til loven og opererer konstant i gråzonen og ofte på den forkerte side. Serien er skabt Shawn Ryan, der også har været producer på eksempelvis The Unit. Efter en lille håndfuld sæsoner kom Sons on Anarchy skaberen Kurt Sutter med som producer og forfatter, hvilket yderligere højner standarten i den forvejen fantastiske serie. Den er fyldt med spænding, action, drama, narko og masser af nosser. Den er samtidig filmet, så den flere gange næsten ser dokumentarisk ud. The Shield er et must – og måske den bedste politiserie i min optik, i hvert fald hvis det ikke lige var for den næste her på listen – en rigtig klassiker…..

The Wire:

the-wire

Af mange regnes The Wire for at være, ikke bare en af de bedste politiserier, men en af de absolut bedste serier nogensinde. Helt ærlig, er det også meget svært at være uenig. Der der er skabt af David Simons kørte fra 2002 til 2008, men er på ingen måde blevet mindre populær efter den stoppede. Hypen omkring serien er nærmere vokset, og flere og flere får øjnene op for den eminente drama serie, der handler om en lille gruppe politimænd i Baltimore,der ved hjælp af overvågning (deraf navnet), skal sætte en stopper for narkohandlen i et af de mest belastede områder i USA. Det er i hvert fald udgangspunktet, her fra udvikler det sig til at handle om meget mere end narko. Serien er i 4:3 format, hvilket generer mange, da vi er vant til 16:9 fra serie. Det giver dog også en dokumentar agtig fornemmelse, hvilket var et meget bevidst valg fra Simons side, der mener at det kommer til at ligne en film, og dermed fiktion, hvis man laver det i 16:9 og dermed fjerner man også realismen. (det skal dog siges at den kommer i både 16:9) og HD i slutningen af december. Manuskriptet, instruktionen og skuespillet er intet mindre end sublimt, og er du til hardcore ghetto gangsters og politi jargonen – så må du IKKE snyde dig selv for at se The Wire, og har du allerede set den, kan den genses om en lille måned i HD.

 

leave a reply