EMKval.dk – til fodboldelskere

Hvis du er fodboldfan, men ikke nødvendigvis higer efter, hver gang at se det danske landshold spille EM kvalifikationskampene, men hellere vil følge Spanien, Sverige, Italien, Island eller et helt femte land er der en streamning side, der har gjort det nemt, overskueligt og bekvemt for alle os fodboldfans – EMKval.dk.

På den nye tjeneste er det muligt at følge samtlige kampe, der spilles i kvalifikationen direkte, så uanset om du helst vil se på Daniel Agger & Co, eller du hellere vil bruge tiden med Gareth Bale, Cristiano Ronaldo, Zlatan Ibrahimovich eller Wayne Rooyney, så logger man bare ind på sitet, hvor den europæiske fodbold fylder det hele.

Der er generelt en altoverskyggende grund til at streaming er blevet så populært og udbredt, som det er tilfældet – og det er tilgængeligheden, og derfor regner SBS Discovery, der står bag sitet nok også med en stor succes. Langt de fleste kampe har ikke tidligere kunne ses på lovlig vis, men det er det altså nu, og der er som bekendt stadig stor spænding i de forskellige grupper om at få en af de eftertragtede pladser til EM i 2016.

EMKval.dk er mere end bare livetransmission af alle kvalifikationskampene, det er også et site, hvor man kan finde nyheder omkring kvalifikationen, trupperne osv. Det er også muligt at tjekke resultater og se videoklip og highlights fra alle kampene, der bliver spiller i kvalifikationen.

I forvejen råder SBS Discovery over Nutv.dk, der streamer indhold fra de kanaler som koncernen står bag. Paletten tæller blandt andre Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Discovery og flere andre. Udover kvalifikationskampene er det også muligt at se de kampe, der bliver vist på SBS Discovery’s kanaler, hvilket betyder, at der vil være adgang til Premier League kampe, FC Cup kampe og kampe fra den spanske La Primera Division hvor giganter som FC Barcelona og Real Madrid mødes.

EMKval.dk opererer på abonnementsbasis, hvor man betaler pr. måned og ikke pr. kamp, så med et fast månedligt beløb (99 kroner). For denne pris får man altså udover kvalifikationskampene også adgang til de andre kanaler. På mange måder er EMKval.dk derfor også mere eller mindre en udvidelse af Nutv.dk, som koncernen i forvejen råder over, der er bare endnu flere grunde til at tegne et abonnement. I hvert fald hvis man er fan af fodbold og glæder sig til EM slutrunden.

I takt med at vi nærmer os slutrunden vil der nok blive bygget mere og mere på, og man kunne også håbe på, at siden fik et designmæssigt løft, hvor den lige nu er ikke er specielt konkurrencedygtig. Det kunne også være spændende, hvis SBS Discovery satsede så meget på tjenesten, at der kommer en decideret EMkval app med yderligere funktioner og naturligvis airplay og lignende.

Vi holder øje med tjenesten frem mod 2016.

leave a reply