Guide til tv streaming

Guide til tv streaming

Hvis du endnu ikke rigtigt er kommet i gang med tv streaming, er det måske på tide at få sat dig ind i det, så du kan få tv på den nemme måde.

Flow TV er ved at være et uddødt fænomen, og du fungerer alt stort set via streaming. Så hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med tv streaming, guider vi dig her i gang.

Betalte streamingtjenester

Først og fremmest skal du være tilmeldt en eller flere streamingtjenester, hvis du gerne vil have en chance for at kunne streame tv. Der er mange forskellige streamingtjenester til rådighed på markedet, og du bestemmer selv, om du vil bruge de gratis eller de betalte versioner.

Hvis du ikke har noget imod at betale penge for dine streamingtjenester, bør du kigge på tjenester som dem herunder:

  • Netflix
  • Viaplay
  • HBO Nordic
  • C More
  • TV2 Play

Her får du en masse god underholdning, film og serier, men det er også alle sammen tjenester, der koster penge at bruge.

Gratis streamingtjenester

Hvis du omvendt ikke har lyst til at bruge penge på at streame, er der også et par gratis alternativer til dig. Du kan eksempelvis vælge at bruge DR TV, som er Danmarks Radios gratis streamingtjeneste. Her kan du streame alt indhold fra DR direkte på din enhed.

Du kan også vælge at bruge Youtube, der heldigvis også stadig er gratis at bruge. Youtube har alt fra professionelle tv-programmer til amatørvideoer, så der er rig mulighed for at finde noget indhold her, der falder lige i din smag. Begge tjenester er gratis at bruge.

Web tv fra din tv udbyder

Hvis du gerne vil streame tv-kanaler, skal du som udgangspunkt have en tv-pakke fra en af de almindelige tv-udbydere. Det kan eksempelvis være YouSee eller Stofa. Begge har udviklet deres egen web-tv app, så du altså via din mobil eller tablet kan streame de almindelige tv-kanaler direkte på din enhed.

Så hvis du gerne vil have kanaler som TV3, Kanal 5 eller TV2 Zulu med på farten, kan du altså gøre det ved at blive kunde hos en af de mange tv-udbydere på markedet. Undersøg gerne om udbyderen har en web-tv app, inden du tilmelder dig.

Stream via dit Smart TV eller Chromecast

Hvis du gerne vil kunne streame på dit fjernsyn, kan du blandt andet vælge at gøre brug af et Smart TV eller en Chromecast.

Et Smart TV har indbygget apps – det kan blandt andet være Netflix eller HBO Nordic – og med en tilkobling til boligens WiFi kan du altså streame indhold fra disse tjenester direkte på dit tv.

Hvis du gerne vil streame indhold fra din mobil eller tablet over på dit tv, kan du med fordel gøre brug af en Chromecast. Med sådan en tilkoblet dit tv, kan du med et enkelt klik sende signalet fra din mobil over på dit tv.

Spar penge på dine streamingtjenester

Er du interesseret i at gøre det så billigt som muligt for dig selv at have adgang til mange streamingtjenester, kan du med fordel vælge at dele dine abonnementer med eksempelvis andre familiemedlemmer.

Der er flere streamingtjenester, der har lavet familieabonnementer, så I hver især får en lavere pris, end hvis I skulle have hvert jeres abonnement. Så får I i stedet bare en samlet fælles regning.

Der er også flere tv-udbydere og teleselskaber, der tilbyder dig at få en masse streamingtjenester med i dit abonnement, hvis du tilmelder dig. Det kan også være en god måde at slå to fluer med et smæk og slippe med at betale for et enkelt abonnement – nemlig dit tv eller mobilabonnement.

Undersøg hvor der er mest indhold til dig

Inden du begynder at kaste dig over streaming, kan det være en god idé at undersøge, hvilken streamingtjeneste der passer bedst til dig og din familie. De har hver især noget unikt at byde på, og derfor kan det være klogt lige at tjekke indholdet ud, inden du opretter dig.

Hvis det eksempelvis er vigtigt at se live sport, bør du kigge efter streamingtjenester som Viaplay, Strive eller Eurosport Player. Vil du omvendt gerne have en masse film og serier, kan du med fordel oprette dig hos eksempelvis Netflix eller HBO Nordic.

Skriv en kommentar