Jennifer Aniston klar på mere Venner

Friends, eller Venner som de fleste nok kalder den, er stadig en af de mest populære komedieserier nogensinde. Serien bliver stadig streamet yderst flittigt på Netflix, hvor den for nylig blev tilgængelig for de millioner af brugere verden over.

Der går nærmest ikke en måned, hvor der ikke går rygter om at hele holdet skal samles igen, og at der kommer nye afsnit. Indtil videre er det blevet ved snakken, men det er da ikke helt umuligt, at det kommer til at ske en gang.

Jennifer Aniston, der uden tvivl er den af skuespillerne, der har mest gang i karrieren, har i hvert fald afsløret, at hun godt kunne tænke sig at hele holdet blev samlet igen. Der er dog alt mulig grund til at slå koldt vand i blodet – det bliver nemlig ikke lige foreløbigt.

Skuespillerinden der spillede Rachel Green siger nemlig også, at hun kunne forestille sig en reunion, når de alle er blevet meget ældre end de er nu. Så der er håb forude for alle fans af serien, men det er langt ude i horisonten.

Det hele kræver naturligvis også at Matt LeBlanc, Courtney Cox, Matthew Perry, Lisa Kudrow og David Schwimmer kan finde tid i kalenderen.

Indtil da kan serien genses på Netflix Danmark.

leave a reply