Kurt Cobain: Montage of Heck på vej til HBO

Kurt Cobain er en af rockmusikkens helt store ikoner. Det er efterhånden mere end 20 år siden han døde, da han skød sig selv i en alder af blot 27 år. Alligevel er der mange ubekendte faktorer omkring hans død. Nogle af disse kan det være, der bliver lavet om på nu.

Instruktøren og filmskaberen Brett Morgan har nemlig en dokumentarfilm på vej om Cobain. En dokumentar der tegner et meget humanistisk portræt af rock legenden, og samtidig et portræt der har taget mere end 8 år at lave.

De 8 år gik dog ikke alle sammen med at lave interviews og filme.  Det tog omkring seks år for Brett Morgan at få styr på rettighederne omkring filmen og musikken, samt at få lov til at lave filmen. Flere har før forsøgt, hvor enken til Kurt Cobain, Courtney Love har modsat sig.

Filmen der hr fået navnet Kurt Cobain: Montage of Heck, tegner et dybdegående portræt af frontmanden i Nirvana, men drejer uden om de sidste to dage af hans liv, der altså i sidste ende endte med hans selvmord.

Brett Morgans mission med filmen er at give et langt mere nuanceret billede af Kurt Cobain end verden har set før. Vise sider som de færreste kendte til med digte, poesi, fotografier og hvad han ellers gav sig i kast med, og Morgan lover at folk vil blive overrasket, når de ser filmen. Og han håber at han lykkedes med at tegne et portræt af hvad han kalder for en af de største kreative artister nogensinde.

Kurt Cobain: Montage of Heck vil få en begrænset biografpremiere, men vil derudover kommer til at være at finde på HBO, der står bag filmen. Hvornår den bliver tilgængelig er dog endnu ikke blevet annonceret.

 

  • Det bliver virkelig fedt at se en anden side af Kurt Cobain denne gang. Specielt når hans datter Frances har været en del af produktionen 🙂

Skriv en kommentar