Kyle MacLachlan vender tilbage til Twin Peaks

Sidste år kom det frem, at Davd Lynch og Mark Frost skaberne af Twin Peaks laver en efterfølger til serien i 2016, hvilket vil markere 20 års jubilæet for serien. Der har ikke været voldsomt mange informationer omkring serien, men nu er en meget væsentlig kommet frem.

Det er nemlig blevet offentliggjort, at Agent Dale Cooper i form af Kyle MacLachlan vender tilbage til serien, hvilket naturligvis er et kæmpe plus, da det var meget svært at forestille sig en ny omgang med den pragtfulde serie uden ham.

Til amerikansk presse har Kyle MacLachlan såledesudtalt: “I’m very excited to return to the strange and wonderful world of ‘Twin Peaks’. May the forest be with you “.

Optagelserne til serien går i gang i løbet af året. Der vil være flere lokationer involveret, og mon ikke en af dem bliver i gode gamle Twin Peaks.

Det er Showtime, der kommer til at sende serien i USA, hvem der sikrer sig streaming rettighederne vides endnu ikke, men vi holder et meget vågent øje med det. For selvom der er langt over et år til premieren, er det allerede en af de serier, som mange ser mest frem til.

 

Skriv en kommentar