Lars Mikkelsen i House of Cards sæson 3

Ikke at man som sådan manglede en grund til at se tredje sæson af Netflix serien House of Cards, men nu er der alligevel kommet endnu en. Der er nemlig lige kommet en ny trailer til sæsonen, der får premiere i slutningen af februar.

Her er der lidt af en overraskelse for de fleste. Den danske skuespiller Lars Mikkelsen viser sig nemlig i flere klip, og ser ud til at have en større rolle i serien, og det ligner at der er særdeles kold luft mellem ham og Francis Underwood.

Det er lidt af en nyhed. Lars Mikkelsen har ikke selv snakket om det, og det er end ikke nævnt på IMDB, at han medvirker i serien, og derfor vides det altså heller ikke hvilken rolle han spiller.

Det mest nærliggende er dog, at han er statsleder eller lignende for et land, hvor der ikke er den helt store enighed med USA, men det er dog rene spekulationer.

Sidste år har sæson 2 premiere lige op til Valentines Day, i år må vi dog vente lidt længere. Sæson 3 får nemlig premiere den 27. februar.

Skriv en kommentar