Leje af film online

Der var en gang hvor film skulle lejes på den lokale tankstation, eller i Blockbuster, Video4, Video Hollywood, og hvad de ellers måtte hedde. Den tid er dog godt og grundigt ved at være forbi, og antallet af fysiske film der bliver lejet er styrtdykket. Til gengæld er antallet af film der bliver lejet på nettet inde i en voldsom stigning. I takt med at kvaliteten er blevet bedre, og vores bredbåndsforbindelse er blevet hurtigere, er det nemlig blevet meget mere udbredt at leje sin film online og streame dem direkte på computeren er TV’et. Hvis du har Viaplay, HBO, Netflix eller lignende har du allerede adgang til en lang række film, men det er ikke de nyeste af slagsen, dem skal man stadig betale for. Udvalget af udbydere der tilbyder udlejning er også steget i takt med den generelle udviklingen i tendenserne. Her kan du få et lille overblik over nogle af de spillere, der er på markedet, og hvor du kan leje dine film.

Udlejning gennem udbyder
Der er rigtig mange, der har mulighed for at leje film gennem deres udbydere af internet eller TV, eksempelvis hos Cmore, Telia, Stofa, Yousee (youbio), og flere andre lignende udbydere. Vi har valgt at se nærmere på de steder, hvor du kan leje film, uden at du behøver at være kunde og dermed have et abonnement i forvejen.

Cdon.com
Cdon.com startede med at sælge cd’er og dvd film. Siden har det udviklet sig et et gigantisk marked, der sælger alt fra redningsveste til gør-det-selv værktøj. Mellem dette vivar af produkter finder man dog stadig en af kernekompetencerne – film. Udover at man naturligvis kan købe de nyeste film på dvd og blu-ray, tilbyder cdon.com også en stor video-on-demand tjeneste, hvor man kan leje alle de nyeste film. Standartprisen på nye film er med 39 kroner i den lidt billigere ende, desuden har de tilbud på ældre film, og en gratis ugens film. Det er ikke et krav, at man opretter sig om bruger på siden, hvilket gør det hurtigt at komme i gang. Cdon.com er bestemt ikke noget visuelt mesterværk, og hele VOD delen er rodet og ikke specielt nem at finde rundt i, men udvalget fejler ikke noget, især ikke hvis man går efter nyhederne. Når du lejer film har du 30 dage til at gå i gang med at se den, og når du først er gået i gang, er der 24 timer til at se den færdig i.

Besøg Cdon.com, klik her

iTunes
Gennem iTunes kan du både købe og leje de nyeste film, så du kan se dem på din computer, din iPhone, din iPad eller på dit Apple TV, som de fleste nok vælger at benytte til det. Det fungerer gennem iCloud, hvilket betyder at du kan begynde og se en film, sætte den på pause, og så se videre fra det samme sted, uanset hvilken enhed du måtte vælge at se videre på. Ligesom det er tilfældet hos Cdon, så har du 30 dage til at gå i gang med at se filmen, og 24 timer til at se den, når afspilningen er påbegyndt. Langt de fleste film er i 720p eller 1080p og alle de nye film er i FullHD. Som det stort set altid er med Apple, så er kvaliteten upåklagelig og brugervenligheden er i top. Udvalget er lækkert fremstillet, og der er forskellige katagorier som ugens film, nyheder, mest populære osv. Desværre er prisen også i den lidt højere ende. Hvis du vælger at købe en ny film i HD koster den 169 kroner, altså næsten det samme som at købe den på blu-ray. Det koster 49 kroner at leje en premierefilm, hvilket gør tjenesten 10 kroner dyrere end eksempelvis cdon.com. Brugervenligheden, tilgængeligheden og den generelle helhedsoplevelse opvejer dog hurtigt de 10 kroner.

Besøg iTunes, klik her

SF Anytime
Som navnet antyder er det SF-Film, der står bag tjenesten SF Anytime, hvor man kan leje film fra SF-Film, hvilket udover den danske afdelingen også tæller 20th Century Fox, Warner Bros m.fl. Der er dermed et stort udvalg af film, men det er umuligt at komme uden om, at naturligvis er store mangler på tjenesten, og at den ikke kan bruges som den eneste. Prisen er på 39 kroner for langt de fleste film, mens man må punge ud med 49 kroner, hvis man vil have en nyhed i HD. I forhold til udvalget der er i den sparsomme ende, er prisen relativ høj. Udvalget er ikke overvældende, og derfor er det hele også rimelig overskueligt, og det er let at finde rundt og det hele fungerer ganske enkelt.

Besøg SF Anytime, klik her

Film2home
Tjenesten har efterhånden eksisteret i en del år, men alligevel har Film2home stået i skyggen af konkurrenterne selvom de med et udvalg på over 3000 film, er blandt de mest omfangsrige VOD tjenester. Ligesom det er tilfældet med iTunes, så er prisen 49 kroner, hvilket altså ikke gør den til den billigste på markedet. Film2home har dog en fordel i forhold til konkurrenterne. Her har man nemlig ikke kun adgang til filmen i et enkelt døgn, men i 48 timer. Udvalget af premierefilm er på niveau med de andre, mens bagkataloget er bredere og dybere end flere af konkurrenterne. Desværre er det ikke specielt lækkert at se på, og man finder ikke den store inspiration ved at kigge rundt på siden. Film2home har en funktion, der hedder Moviematch, hvor den forsøger at gætte ens filmsmag ud fra de film man har lejet og de anbefalinger man har lavet.

Besøg Film2home.dk, klik her

Kino.dk
I 2012 lancerede Kino.dk en “hjemmekino” funktion, hvor man kan leje film og se hjemme. Tjenesten er lavet i samarbejde med Headweb, der er en skandinavisk VOD tjeneste. Udvalget er dermed det samme, som det du kan finde på Headweb, og Kino.dk har ikke gjort meget for at gøre det lettere at finde rundt og gøre det mere indbydende. Fordelene ligger i, at man kan vælge en masse forskellige opløsninger alt efter forbindelse, og man kan vælge undertekster på flere sprog. Som sagt er det ikke fremstillet specielt overskueligt, og brugervenligheden er ikke i top, og der er en masse småfejl der endnu ikke er blevet rettet efter samarbejdet med Headweb er gået i luften.

  • iTunes : Ja jeg har 30 dage til at se filmen, men efter på begyndelsen af filmen har jeg altid haft 48 timer til at se filmen.

leave a reply