Netflix bekymret for Popcorn Time

De nyeste tal for Netflix viser, at det går godt. Faktisk går det ikke bare godt, det går rigtig godt. Der kommer mere end 25.000 brugere til hver eneste dag, og inden længe runder Netflix 60 millioner brugere. Det betyder dog ikke, at den amerikanske tjeneste kan læne sig tilbage og nyde succesen.

Der er er nemlig også alternativer til Netflix, alternativer der udover HBO på verdensplan også tæller en mere alvorlig faktor, nemlig den gratis tjeneste Popcorn Time, der udover at være gratis også er bragende ulovlig. Popcorn Time tilyder langt hen ad vejen de samme serier som Netflix, samt serierne fra HBO og konkurrerende tjenester samt de nyeste film, hvilket gjort “tjenesten” uhyggelig populær.

Recordere.dk skriver at Netflix ser på pirattjenesten med meget stor bekymring, hvilket de især baserer på Google tal fra Holland. Her kan man nemlig se, at der bliver søgt lige så meget på Popcorn Time som på Netflix, hvilket naturligvis bør sætte alarmklokkerne i gang. Det er inden for det sidste halv års tid, at interessen nærmest er eksploderet.

Her i landet er der også en markant øget interesse for Popcorn Time i søgningerne på Google, men her ligger Netflix dog stadig et godt stykke over, men tendensen er den samme. Så selvom det går rigtig godt for Netflix, så er der malurt i bægeret og grund til bekymring, for hvis der ikke er nogen til at betale for House of Cards, Orange is the New Black, Marco Polo og alle de andre, vil produktionen naturligvis lukke ned.

Deres største bekymringer er altså ikke de lovlige konkurrenter men derimod piratkopiering.

leave a reply