Netflix har overgået HBO

Her i landet tåler de to streamingtjenester ikke nogen sammenligning, da Netflix er langt større end HBO og har flere hunderede tusinde kunder, hvilket er et tal HBO kun kan drømme om på nuværende tidspunkt. I USA forholder det sig dog anderledes, og HBO har altid været overlegen i forhold til antallet af kunder. Altså indtil nu…..

2013 var nemlig ganske enkelt et fremragende år for Netflix. Tjenesten gik fra at have 27.1 millioner abonnenter i USA i begyndelsen af året til at have 33.4 millioner da året sluttede. Udover at det er en ganske flot vækst, så betyder det også, at de nu har overgået HBO som har omkring 29 millioner betalende amerikanske kunder.

Størstedelen af de nye kunder har valgt Netflix på grund af nye serier op tjenesten, så det lader til at deres satsninger med serier som Orange is the New Black og nok i sær House of Cards har båret frugt.

Det er gode nyheder for Netflix, men det er givetvis også gode nyheder for os. For selvom væksten er i USA, kommer det uden tvivl alle os andre til gode, da Netflix sikkert har fået blod på tanden for at lave endnu flere originale Netflix serier af høj kvalitet.

Skriv en kommentar