Spotify priser – Hvad koster et Spotify abonnement pr. måned?

Spotify er verdens største musiktjeneste og med god grund, bagkataloget er spækket med spændende og ny musik i alle forskellige genrer.

Navnet Spotify er sammentrukket af Spot og Identify og er et svenskt musikstreamingprogram. Spotify har mere end 100 millioner betalende abonnementer på verdensplan og over 200 millioner abonnementer, hvis man inkluderer de brugere der benytter sig af den gratis version.

Spotify nåede denne status april 2019 og dermed den største musiktjeneste i verden. Sammenligner man antallet af abonnementer med den næststørste konkurrent Apple Music, er der en verden til forskel – Apple Music har ”kun” 50 millioner betalende brugere og er dermed langt fra Spotifys markedsdominans.

Spotify er gratis eller er det?
Spotify er som udgangspunkt gratis, hvis du altså har lyst til at lytte til og se på reklamer og netop derfor kan man også argumentere for at Spotify rent faktisk ikke er gratis.

Der findes flere forskellige slags Spotify-abonnementer med hver deres pris, fordele og ulemper.

Hvad koster Spotify? Se priserne på Spotify
Prisen på et Spotify abonnement varierer alt efter dine behov. Som udgangspunkt vælger langt de fleste den normale betalte pakke, men har du en familie, kunne det være at familiepakken var mere interessant for dig. Her med en oversigt over de forskellige Spotify abonnementer og deres dertilhørende priser.

Spotify Premium for Family
Er du inkluderet i en større husholdning? Så er Spotifys Premium for Family abonnement helt sikkert et interessant valg for dig. Med Premium for Family får du Premium-kontis for dig og op til 5 personer, der deler samme adresse som dig. Dette til den nette sum af 149 kr. Normalprisen for 6 abonnementer ville ellers være 594 kr. og besparelsen er derfor til at tage og føle på.

Spotify Premium Individual
Lyt til op mod 50 millioner sange uden reklamer, afspil offline og meget mere. Dette er den mest udbredte pakke som Spotify tilbyder og den koster 99 kr. pr. måned.

Spotify Premium Duo
Har du en partner, som du bor sammen med? Så er løsningen Premium Duo noget for Jer. For kun 124 kr. dvs. 25 kr. mere end hvad man betaler for en enkelt Premium-løsning, får man to!

Spotify Student (Studierabat)
Er du studerende er der rabat at hente. Som en af de få streamingtjenester tilbyder Spotify studierabat og du kan dermed få adgang til alt indhold uden reklamer for kun 49 kr. pr. måned.

Abonnementer der inkluderer Spotify eller giver rabat på et abonnement
Det er efterhånden mere blevet reglen end undtagelsen, af streamingtjenester kombineres i forskellige telefoni-pakker og TV-pakker. Spotify er derfor også at finde i gratis versioner, hvis du har et abonnement, hvor det kan tilkobles eller allerede er aktivt.

Få lavere pris på Spotify abonnement hos Telia
Hvis du har et Telia-abonnement, er det muligt at tilkøbe Spotify til en specielpris, nemlig 79 kr. Dette igennem Telias ONE eller ONE WORLD løsning. Prisen for det Spotify abonnement der følger med Telias pakker, koster normalt 99 kr. Du sparer dermed 20 kr. hvis du i forvejen er kunde hos Telia.

Prøv ViaPlay gratis

Kategorier