Rokus Nye Streaming-pind virker med de fleste TV og koster under 300 kr.

Roku er en af verdens største producenter af streaming-bokse og er nu kommet med en ny streaming-dongle der skulle virke på alle fjernsynstyper. Da Roku udgav deres første streaming stick i slutningen af 2012 (Roku 1), var det med begrænset succes, donglen kostede omkring 600 danske kroner og virkede kun på såkaldte ”Roku Ready” fjernsyn. Og udover den begrænsede funktionalitet hørte der ingen fjernbetjening med.

2014 modellen fungerer uden MHL (Mobile High-Definition Link) og med til donglen, får man også en fjernbetjening. Rokus Dongle skal konkurrere med Googles og Amazons streaming Dongles. Rokus Dongle skulle umiddelbart i hvert fald ifølge rygterne, understøtter langt flere streaming services end førnævnte. Således skulle der være over 1000 niche kanaler tilgængelige med det samme.

Udover formen på donglen, er der ikke den store forskel at finde på den nye kontra den ældre Roku 1 model, den nye dongle kommer med opdateret firmware og de nyeste Roku Apps, men ellers er der altså tale om en lettere forbedret og billigere udgave af Roku 1.

Det forlyder også at der kommer en opdateret mobilapplikation, hvor brugerfladen skulle være ændret markant, til det bedre. Rokus nye USB-streaming dongle udkommer til April, samme tid som Amazons nye dongle. Det ser dermed ud til at 2014 bliver en kamp om streaming enheder, igennem USB fremfor de traditionelle set top bokse.

leave a reply