Sådan får du din computer til at streame stabilt

Hvad er mere irriterende, end når computeren hakker midt i en god serie? Der kan være forskellige grunde til dette. Ofte er det naturligvis internetforbindelsen som er for langsom, men det kan også skyldes andre ting. Her vil vi se lidt på hvad der er op og ned i den forbindelse.

Få lokaliseret problemet

Det kan som sagt skyldes flere ting når serien hakker eller pludselig streamer i lav kvalitet, så billedet ser en smule pixeleret ud fra tid til anden.

Det første du bør tjekke er din internetforbindelse. Det kan du gøre med TDCs speedtest. Hvis din hastighed er under 1 Mb på download, så er det nok her den gal. De fleste internetudbydere tilbyder som minimum 5 Mb i dag, og det skulle gerne give et fint resultat hos alle streaming-udbyderne.

Det kan også skyldes, at der er for mange enheder online samtidig i husstanden. Mange glemmer at tælle smartphones og tables med i denne sammenhæng, og de kan ofte også sluge en stor del af båndbredden.

Hvis du benytter en bredbåndsforbindelse, vil alle på forbindelsen dele internettet. Også hvis naboen fx har lånt jeres adgangskode, så husk at ændre koden af og til, for det kan gå ud over jer andre.

Det vil typisk betyde, at hvis sønnike er ved at downloade noget stort ned fra internettet, så kan det betyde langsomt Internet for de øvrige i husstanden.

Hvis I derimod har en fibernet forbindelse (typisk Waoo, fibia, Bredbånd Nord etc.), så deler I ikke nettet på samme måde, da det kører vi en anden teknologi (lyslederkabler). Dermed kan I alle streame samtidig, uden at I skal deles om båndbredden. På netkablet.dk kan du tjekke om du har en tidssvarende forbindelse, og i øvrigt får det du betaler for.

Hastighederne øges år for år, så har du ikke tjekket dit internetabonnement i flere år, så bør du gøre det, da du typisk vil blive opgraderet til en hurtigere løsning for samme pris.

Hvad hvis min internetforbindelse er god, og videoen stadig hakker?

Hvis der er masser af Mb at tage af, og du stadig oplever at videoen fryser, hakker eller bliver pixeleret af og til, så kan det også skyldes, at din computer har lidt udfordringer på hardware-fronten.

Det kan skyldes, at dine ram er fyldte.

Dine ram styrer den aktive hukommelse, og når din computer loader / buffer videoen, så gemmes disse data i ramblokkene, og hvis de ikke har den nødvendige kapacitet, så vil du opleve at computeren hakker.

Hvis det er tilfældet vil du sandsynligvis også opleve samme problem, når du fx har mange programmer kørende samtidig, eller mange faner åbent i din browser.

Prøve at lukke alle andre programmer på computeren, mens du streamer, og se om det løser problemet.
Er det tilfældet, så er det højst sandsynligt din computer, der er problemet. Er det en gammel maskine du sidder, på kan det være du har brug for en ny computer, men ofte kan du også opgradere rammene med nogle større, eller du kan tilføje en ekstra ramblok.

Problemet kan også skyldes at du har et gammelt netkort i computeren. Netkortet er den port, som lukker internettet ind i computeren, og den har en fastsat mængde data, der kan sendes igennem pr sekund. Du kan læse et par tips mere omkring optimering af computerens performance ift. internetbrug på Refurb.dks blog.

Hvis computeren er af ældre dato, kan det sagtens være, at den ganske enkelt ikke er designet til at håndtere en god nok forbindelse, og dermed bliver den flaskehalsen.

Forhåbentlig løser disse tips dine udfordringer, så du igen kan nyde at se Suits, DareDevil eller en af de andre gode serier, uden at skulle blive afbrudt.

leave a reply