Sådan får du Netflix på din Chromecast

Googles lille nye mobile streamingdongle er blevet umådelig populær og det er da heller ikke så underligt, for med Chromecast er det pludseligt blevet muligt, for selv folk med ældre fjernsyn at komme med på streaming-bølgen og det er samtidig relativt let at komme i gang med streaming på Chromecast. Følgende artikel guider dig igennem opsætningen af Netflix på Chromecast.

Lad os komme i gang med Netflix
Inden du går i gang, er det vigtigt at du tjekker op på om din Chromecast er forbundet til dit hjemmenetværk, og samtidig sat i fjernsynet. Når du har verificeret at din Chromecast er tilgængelig på netværket og den sidder i fjernsynet, er vi parat til at gå videre til næste skridt.

3 muligheder for afspilning af Netflix til Chromecast
Der findes grundlæggende og på nuværende tidspunkt, tre metoder til at få Netflix på sin Chromecast. Metoderne defineres ud fra, hvilken enhed du bruger til Netflix-appen, for det er den, der vil styre din Netflix konto og spejle det op på dit fjernsyn. Du skal dermed som det første, få installeret Netflix appen på den enhed, du er i besiddelse af. Hvis du har en Android-enhed finder du Netflix appen på Play Store og hvis du bruger en iOS-enhed, skal du downloade Netflix appen fra Appstore. Den sidste metode, kræver at du har Googles Chrome Browser installeret og installerer Google Cast-udvidelsen, som du finder under plugins.

Herudover er der en række kravspecs, der skal opfyldes før end ovenstående er muligt:

Android-enheder skal køre version 2.4 eller nyere af Netflix-app.
Mobile Apple-enheder skal køre version 4.2 eller nyere af Netflix-app.
Chrome-browseren skal have Google Cast-udvidelsen installeret.

Afspil på samme måde, uanset metode
Uanset hvilken af ovenstående enheder du har, er afspilningsmetoden den samme. Du åbner blot Netflix på din iOS enhed, Anroid enhed eller Chrome Browser. Øverst i højre hjørne finder du ikonet Cast, som illustrerer en skærm og et lille wifi-ikon nederst til venstre. Klik på denne og vælg nu Chromecast og Netflix starter på din fjernsyn!

Du kan nu frit vælge fra hele Netflix store bibliotek af film, serier og dokumentarer igennem din Chromecast, god fornøjelse!

leave a reply