Sådan får du succes med at bo på en ødegård

Mange drømmer om at flytte væk fra storbyens stress og jag og i stedet starte en helt ny tilværelse dybt inde i de svenske skove. Livet langt fra civilisationen har dog en bagside, og hvis man ikke er opmærksom på at håndtere den, kan det blive svært at leve på denne måde. Her dykker vi ned i nogle af de ting, der kan betyde at livet på en ødegård bliver en succes, så læs med og få gode råd, hvis du selv er tiltrukket af det simple liv med fred og ro.

En stor del af de svenske ødegårde er i dag ejet af danskere, som i mange tilfælde bruger dem som sommerhus. Mange af ødegårdene er dog i årenes løb blevet renoveret, så det er muligt at bo i dem hele året, og det er der altså nogen, der benytter sig af.

Gå ikke ned på underholdning

Livet i skoven kan være ensomt og ensformigt, for her kan man ikke bare gå ud på gaden og få fornemmelsen af liv og dynamik, og cafébesøg eller koncerter er heller ikke noget, der umiddelbart er tilgængeligt. Det kan derfor være en god idé at sørge for andre typer underholdning, og her kan man kaste sig ud i streaming. I dette univers er der mange muligheder, og ikke mindst de svenske streamingtjenester kan være værd at se nærmere på. Med streaming går man ikke ned på underholdning, og hver eneste måned dukker der nye, spændende serier og programmer op, som man kan kaste sig over

Som dansker kan det være fristende at vælge danske eller amerikanske streamingtjenester, og der er ikke noget i vejen for at have flere abonnementer. Når man har valgt at bosætte sig i Sverige, er det dog sandsynligvis også, fordi man har en interesse i Sverige og den svenske kultur, og derfor kan det altså være en god idé at svinge forbi TVabonnemanget.se og se, hvad der findes af tjenester.

Når der er langt til supermarkedet

Når man vælger at bo langt ude i skoven, kan der være langt til nærmeste supermarked eller købmand. Dermed vil der automatisk også blive længere mellem indkøbsturene, og man kan derfor være nødt til at foretage grundig planlægning, når man skal købe ind til mange dage. Her smutter man ikke bare på tanken, når man føler sig lækkersulten, så et godt lager af både det ene og det andet kan være godt at få etableret og ikke mindst sørge for at supplere op, når man er i byen.

Herudover kan man overveje, hvad man selv kan producere for på den måde at få frisk mad. At bage sit eget brød kan man som minimum gøre, og alle kan lære at bage, så det er der ikke rigtigt nogen undskyldning for ikke at gøre. Som bonus kan det nævnes, at der kan være mange penge at spare ved at bage selv fremfor at købe. Hvis man også kan dyrke grøntsager eller måske holde kaniner, kan man i endnu højere grad komme omkring udfordringen ved at bo langt fra civilisationen.

Et rart sted at være

På ødegården vil man i sagens natur opholde sig meget i hjemmet, og det er derfor vigtigt at sørge for, at der ikke mangler noget, og at man har lyst til at være der. Noget af det vigtigste er, at der er dejligt varmt om vinteren, for det kan blive en tvivlsom fornøjelse at bo i skoven langt fra alt, hvis der tilmed er koldt. Prioriter hjemmet og indret det, så der er hyggeligt, og man kan lide at opholde sig der.

Hold fast i relationerne

En af de ting, der kan gøre det svært at leve på et isoleret sted som en ødegård, er ofte manglen på selskab. Selv om I er to, kan det være svært at få dækket sit behov for kontakt og input, og det gælder derfor om at sørge for at dyrke sine relationer på andre måder. I dag har vi talrige muligheder for at kommunikere via Skype og andre tjenester, og selvom det ikke er det samme som at være sammen, kan det alligevel bidrage til en følelse af samhørighed.

Når man endelig er i byen, kan man med fordel være opmærksom på at lave aftaler og udnytte muligheden for at være sammen med venner og familie. Disse vil uden tvivl også gerne komme på besøg på gården og være sammen med jer der, så også disse besøg kan man prioritere og gøre en indsats for at få i stand.

Der er altså flere indsatsområder, man kan arbejde med, når man ønsker at trække sig væk fra det liv, som de fleste mennesker her i Danmark lever. Livet i de svenske skove er bestemt ikke for alle, men hvis man drømmer om at prøve det af, er der altså ting man kan gøre for at øge chancen for, at det bliver en succes.

Skriv en kommentar