Sådan får du Wi-Fi på dit fjernsyn

I dag når man køber et fjernsyn, så er man nærmest tvunget til at tilkoble det til internettet for at få det maksimale udbytte ud af det. Du vil sikkert gerne, kunne følge med i dine yndlingsserier fra dine streamingstjenester direkte fra fjernsynet af, og derfor kræver det selvfølgelig internetadgang. Med denne artikel kan du læse, hvordan du får internetadgang på dit fjernsyn

Før du overhovedet går i gang, så er det en rigtig god idé at tjekke, om din trådløse internetforbindelse er stærk, der hvor dit fjernsyn er placeret. Det kan du gøre gennem en hastighedstest ved f.eks. at placere en bærebar computer på fjernsynets plads. Hvis du allerede nu ved, at dit fjernsyn ikke kan tage en trådløs forbindelse, vil det være en rigtig god idé at arbejde på at få et kabel, til der hvor dit fjernsyn skal stå.

Selvom dit fjernsyn måske modtager trådløst internet, så er der nogle, der foretrækker stadig at bruge et kabel til fjernsynet. Det giver både den mest stabile og hurtigste forbindelse. Hvis du streamer film og serier i højopløsning som f.eks. 4K, og din internetforbindelse måske ikke er hurtigt nok til at gøre det gennem trådløs.

Hvis din internetforbindelse er hurtigt nok, eller du ikke har behov for den ekstra mængde hastighed, du kan få ved at bruge et fast kabel, til dit fjernsyn frem for det trådløse så er det helt klart nemmest at tilslutte dit fjernsyn trådløst til internettet. Når du starter det op for første gang, vil det typisk helt automatisk komme frem og bede dit logge på internettet. Har du derimod flyttet eller købt et brugt TV, så skal du måske navigere dig ind i indstillingerne på fjernsynet for at tilslutte det til dit netværk. Der kan helt sikkert findes en mere specifik guide til præcis dit fjernsyn, hvis du er i tvivl om den videre proces, for hvordan du tilkobler dit fjernsyn internettet.

Hvis dit fjernsyn hverken har adgang gennem kabel eller gennem trådløs forbindelse så frygt ej, der er nemlig en sidste løsning til netop dig. Mange fjernsyn har egenskaben, at de kan blive tilknyttet internettet gennem en trådløs USB-adapter. Det er en lille dongle, du vil sætte i dit fjernsyns USB-port, hvorefter du kan følge den tilknyttede manual for at få internetforbindelse. En USB-adapter til dit fjernsyn vil typisk koste under 500kr. Når du har fulgt den medfølgende guide, vil du måske være nødsaget til at downloade en software opdatering til dit fjernsyn. Det skal du bare lade det gøre, når det så er overstået, vil du kunne tilgå internettet gennem dit fjernsyn.

Skriv en kommentar