Video on-Demand og streaming vinder terræn

Der er ingen tvivl om at danskerne for alvor har fået øjnene op for både streaming og VOD, det fremstår tydeligt i en undersøgelse lavet af Gallup for Mindshare, omkring danskernes TV-vaner.

Undersøgelsen bekræfter at der på nuværende tidspunkt er 1,4 millioner danskere, i alderen 15-70 år, som benytter sig enten af Video On Demand eller streaming. De primære drivere for udviklingen er selvfølgelig tjenester som Netflix og HBO Nordic. Alene i Danmark har Netflix formået at skabe en aktiv brugerskare på 600.000 danskere! Et imponerende tal og den nærmeste konkurrent er da også langt bagefter, med sølle 184.000 brugere, får Viaplay den tvivlsomme ære.

En af de store fordele ved Netflix, er at det er tilgængeligt på alle typer af enheder, hvad enten man bruger iPad, Android mobil, iPhone, computer, Mac, har man mulighed for at se alle sine yndlingsprogrammer på Netflix og det tiltaler altså danskerne.

For at streame direkte på ens TV, kræver det som sagt en enhed der kan klare dette og denne funktion, er kun indbygget i nyere TV. Derfor har Apple TV nu også taget sin plads i rigtigt mange danske stuer, for med den, kan alle fjernsyn tilkoble sig de populære streamingtjenester. Apple TV er at finde i 8% af de danske hjem, hvilket må siges at være imponerende.

leave a reply