Watz Me Now solgt

Streamingtjenesten Watz Me Now, er blevet solgt til Antenneforeningen Glenten, der har hjemme i Odense og med omkring 30.000 husstande, er den største private antenneforening her i landet. Glenten var også blandt de første private antenneforeninger til at tilbyde digitalt tv til deres medlemmer.

Glenten har i et stykke tid arbejdet på at kunne tilbyde deres medlemmer noget inden for streaming, og det er så altså endt med, at de har købt Watz Me Now og overtaget deres kunder. Med i handlen er fulgt omkring 1000 kunder, det var altså ikke blevet nogen gigantisk succes, hvilket også forklarer salget.

Tjenesten bliver nu udbudt til kunderne i antenneforeningen. Er du kunde på Watz Me Now, kommer det dog som udgangspunkt ikke til at have den store betydning, den kommer nemlig også til at fortsætte som en selvstændig tjeneste, der kan benyttes i hele landet.

Glenten har næppe købt Watz Me Now for at begynde og markedsføre tjenesten massivt, men valgte at satse på noget eksisterende, frem for at opfinde den dybe tallerken en gang til. Men som sagt er du allerede bruger af tjenesten, kommer det ikke til at have nogen konsekvenser.

 

leave a reply